Toscana

Lejligheder, 2 - 4 pers.

[Ref nr. 521815]

Arezzo: Villa Vezza, middelalderborg i Toscanas hemmelige hjørne

Villa Vezza ligger lige i baghaven til Arezzo, Toscana. Der er ca. 15 kilometers kørsel ad letkørte veje inden det sidste løft 3-4 kilometer op i bjergene. Her ligger den lille flække Vezza, der har lagt navn til stedet. Hovedhuset er fra 12. århundrede. Siden er det i forskellige tempi vokset og præsenterer i dag en gennemrenoveret feriebolig med 11 selvstændige lejligheder og huse. 

Hele renoveringen af middelalderslottet Villa Vezza v. Arezzo, Toscana er udført med fløjlshandsker, hvor alt originalt er forsøgt genbrugt og suppleret med moderne installationer og faciliteter, som ingen vil være foruden. Retfærdigvis skal nævnes, at køkkenerne i alle lejligheder er små og ikke lægger op til store gastronomiske udfoldelser.

Ud over de 11 lejemål, der alle er af forskellig, men stilsikkerhed indretning , råder Villa Vezza, Arezzo, Toscana over et antal fælles faciliteter. Ikke mindst er der den store, frodige have, hvor man i behagelig skygge fra et af oliventræerne kan betragte den storslåede natur i den toscanske region Casentino. I en fordybning i haven, omkranset af laurbærhække, ligger poolen med sit rekreative og afslappede miljø omkring. Rundt på grunden finder man hyggelige terrasser, grill-område og skyggefulde hjørner.

I den gamle vinkælder bydes man velkommen indendørs af den gamle, originale ridderrustning. Her kan man spise, nyde et par glas vin eller fordrive aftener i selskab med andre gæster over et slag kort eller blot inhalere stemning af en svunden tid. Der kan på opfordring arrangeres kokke-kurser i køkkenet i kælderen samt vinsmagning på nærliggende vingårde. Skulle man undervejs få lyst til at blive gift (måske igen), er der også råd herfor: Villa Vezza er naturligvis, som det sig hører og bør på en borg ved Arezzo, Toscana, udstyret med et mindre kapel. Festen kan man så meget passende afholde i kælderen.

Villa Vezza ejes og drives af et italiensk-amerikanske ægtepar, der i en menneskealder har drevet tre eksklusive, italienske restauranter i New York. Villaen ved Arezzo, Toscana har de længe været i besiddelse af, men efter en nylig gennemgribende renovering og en tilbagetrækning fra restaurationsmiljøet, er det i dag Villa Vezza, der er hjertebarnet. Og værterne ved noget om service.

Arezzo er for mange endnu en uopdaget del af Toscana. Herfra skal lyde: opdag den! Byen er smuk, rig og særdeles spændende. Byen bugner af kultur og historie. Således vil man stadig opleve en del af de fine butikker rundt om byens spændende piazza’er, der endnu betjener kunder fra de originale stenskranker. Et af de særkender som Arezzo har, er den livlige handel med meget fine antikviteter. Også kendt er byens bronzestatuer af fabeldyret Kimæren, der er en overlevering helt fra Etrusker-tiden. Ellers er byen af filminstruktøren Roberto Benigni gjort kendt og set i filmen Liver er smukt.

Nærmeste landsby med forskellige slags butikker er Capolona, der ligger fem km. væk. Arezzo er 18 km fra boligen. Her afgår tog til både Rom og Firenze, så vil man have en dag med anderledes tryk på kedlerne, kan man med fordel besøge hovedstaden i Toscana. Der er i villaen fælles vaskemaskine til fri afbenyttelse. Man må nok forberede sig på, at selv om der er fri wi-fi, vil de historisk tykke mure i Villa Vezza gøre sit til, at holde bølgerne på afstand.

Se dine muligheder for bolig her
KLIK HER

Vezza 1, 80 kvm, 4 pers. Lejlighed på første og anden etage m. privat udeområde med bord og stole. Lejligheden er indrettet med køkkenafdeling med opvaskemaskine, fryser samt to elektriske kogeplader. Nederst er der også badeværelse med badekar. To trin op er der spise- og opholdsstue med satellit-tv og åben pejs. Øverste etage er indrettet med to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge samt badeværelse med bruseniche.

Vezza 2, 70 kvm., 4 pers. Selvstændig enhed i to plan med privat udeområde. Nederst er boligen indrettet med opholds- og spisestue med satellit-tv, åben pejs samt køkkenafdeling med to elektriske kogeplader. Der er direkte udgang til veranda med bord og stole. Øverste etage er indrettet med to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge samt badeværelse med bruseniche.

Vezza 3, 80 kvm., 4 pers. Selvstændig enhed i to plan med privat udeområde. Nederst er boligen indrettet med opholds- og spisestue med satellit-tv, åben pejs samt direkte udgang til terrasse med bord og stole. To trin op er mindre køkken med opvaskemaskine samt to elektriske kogeplader. Desuden er der her badeværelse med bruseniche. To trin ned fra stueplan er der soveværelse med to enkeltsenge. Øverste etage er indrettet med opholdsstue, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med badekar.

Vezza 4, 80 kvm., 4 pers. Lejlighed i to etager. Nederst er lejligheden indrettet med opholdsstue med satellit-tv, køkkenafdeling med opvaskemaskine og fire elektriske kogeplader, spiseafdeling med direkte udgang til terrasse med bord og stole. Øverste etage er indrettet med to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge samt badeværelse med bruseniche. Lejligheden kan sammenlægges med Vezza 5.

Vezza 5, 40 kvm., 2 pers. Lejlighed på stueplan med opholds- og spisestue, køkken med to elektriske kogeplader, soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med badekar. Der er fra soveværelset direkte udgang til terrasse med panoramisk udsigt. Lejligheden kan sammenlægges med Vezza 4.

Vezza 6, 50 kvm., 4 pers. Lejlighed i to etager med lille, privat overdækket terrasse med bord og stole. Første etage er indrettet med opholds- og spisestue med køkkenafdeling med to elektriske kogeplader. To trin ned fører til soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med badekar. Anden etage – i tårnet er der indrettet åbent galleri med to enkeltsenge.

Vezza 7, 50 kvm., 3 pers. Lejlighed i to plan med privat terrasse med bord og stole. Nederste etage indrettet med opholds- og spisestue med køkkenafdeling med to elektriske kogeplader og udgang til terrassen. Øverste etage er indrettet med åbent soveværelse med en seng, badeværelse med badekar samt soveværelse med dobbeltseng.

Vezza 8, 40 kvm., 2 pers. Lejlighed i to plan. Første etage er indrettet med åbenplan spisestue og køkken med to elektriske kogeplader samt badeværelse med badekar. Anden etage – i tårnet – er boligen indrettet som åben suite med opholdsstue med brændeovn og satellit-tv samt dobbeltseng.

Vezza 9, 45 kvm., 2 pers. Lejlighed på anden etage. Boligen er indrettet med opholdsstue med satellit-tv samt soveværelse med dobbeltseng. To trin op fører til mindre køkken med to elektriske kogeplader og spiseafdeling. Endelig er der badeværelse med badekar.

Vezza 10, 50 kvm., 2 pers. Lejlighed på anden etage med opholdsstue med satellit-tv, mindre køkken med to elektriske kogeplader og spiseafdeling. Desuden er der soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med badekar.

Vezza 11, 60 kvm., 3 pers. Lejlighed på første etage. Adgang via privat udendørsområde med bord og stole. Boligen er indrettet med opholds- og spisestue med satellit-tv samt mindre køkken med to elektriske kogeplader. Videre er der badeværelse med badekar og soveværelse med enkelseng. To trin op fører til soveværelse med dobbeltseng.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 5 km

Restaurant - Afstand 1 km

Lufthavn Firenze 105 km

Nærmeste større by Arezzo 18 km

Pool

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Grill

Turistskat pålægges

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv info@you-go.dk

UDLEJES MINDST TRE NÆTTER

Depositum: 200 EUR kontant

Slutrengøring: 50 - 100 EUR

Evt. varme: 10 EUR/dag

Opvaskemaskine: kun hvor det er anført

Vælg bolig
Lavsæson Mellemsæson Højsæson 30.04.2022 - 05.11.2022
- - 11.475 DKK
- - 11.475 DKK
- - 11.900 DKK
- - 11.900 DKK
- - 8525 DKK
- - 11.475 DKK
- - 9700 DKK
- - 9700 DKK
- - 9400 DKK
- - 8525 DKK
- - 9900 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133