Comosøen & Lombardiet

Lejligheder, 2 - 6 pers. + bed & breakfast, 1-5 pers.

[Ref nr. 250032]

Al Rocol, Oro – ferie i Franciacorta, Brescia så man bobler af glæde

Al Rocol, Oro - vingård på landet ved Brescia - en meget kort køretur fra Bergamo. Al Rocol ligger i vinområdet Franciacorta, der er Italiens svar på Champagne. Her bobler livet af glæde over de druer, man med stor succes har ladet gro på markerne ved Oro. Især i sommervarmen er Franciacorta måske noget af det mest stimulerende, man kan forestille sig. Og hvis ikke det i sig selv er grund nok til at tage ophold, så tag på store kulturelle oplevelser i i Brescia og Bergamo – eller måske i Milano eller Verona. Eller nyd den fantastiske, forrevne og bjergrige natur ved Lago d’Iseo, der også er kendt for sine klippegraveringer.

Selv om køreturen fra Bergamo til Oro, Franciacorta er meget kort – vel at mærke hvis man er landet med fly i Bergamo – har man lyst til et stimulerende og boblende glas vin. Hvis man ikke umiddelbart har det, så får man det når man træder ind i butikken på, der tilhører agriturismo Al Rocol i Brescia-området. Her er det først og fremmest med Franciacorta-flasker i tusindvis, man bemærker. Et nærmere kig på hylderne afslører, at Al Rocol også producerer hvide og røde vine samt andre delikatesser af egen produktion i form af honning, marmelader, olie og grappa.

Ud over vinbutikken er der hos Al Rocol, Oro også den lokale, familiedrevne restaurant, der serverer lokale retter fra Franciacorta. Restauranten er typisk åben i weekenden for både gæster på gården samt for den lokale befolkning i Oro og Brescia-området. Der ud over vil restauranten være åben for frokost enkelte dage i løbet af ugen. Ud over at kunne spise som gæst er det også muligt at deltage i kokkekurser på stedet. Detaljer aftales lokalt. I restauranten på Al Rocol er det mama der svinger køkkenredskaberne – i rummet ved siden af huserer papa. Det er nemlig her, selve vinproduktionen foregår. Som gæst på stedet er man naturligvis mere end velkommen til at følge produktionen – smagning af Franciacorta inkluderet. Vil man opdage mere, så gå en tur i vandreruten mellem vinstokkene. I kælderen får papa hjælp af den voksne søn mens datteren står for selve ferieboligerne. Alt i alt et typisk, italiensk familieforetagende.
Der er hos agriturismo Al Rocol, Brescia, Franciacorta, en dejlig pool med liggestole langs kanten. Endnu en oplagt ramme for at smage den lokale, boblende vin.
På selve vingården er der 15 værelser af forskellig størrelse. Fælles for alle er, at de er indeholdende air condition. Morgenmad er inkluderet i prisen. Nogle af værelserne har små skabskøkkener, andre har privat terrasse.
Tre kilometer fra selve vingården, i byen Ome, Brescia, har Al Rocol for nyligt indrettet 5 lejligheder med masser af plads. Lejlighederne ligger midt i Franciacorta- vinmarkerne med kort afstand til byen med butikker, caféer og restauranter. Hver lejlighed har 2 badeværelser, fuldt udstyret køkken, dagligstue med sovesofa og tv, vaskerum samt egen underjordisk garage hvorfra der er direkte indgang til lejligheden. Til hver lejlighed er der to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge med stor balkon samt privat have på hver side af lejligheden. Som alle steder i Italien er børn velkomne. Dog må området på vingården Al Rocol siges at være mest egnet til voksenferie i Franciacorta.
Praktiske oplysninger

Afstand til strand 9 km

Indkøb - Afstand 1-3 km

Restaurant - Afstand 0-2 km

Lufthavn Bergamo, 42 km

Nærmeste større by Brescia 12 km

Golf - Afstand 9 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv info@you-go.dk

UDLEJES MIN. TRE DAGE

Slutrengøring, lejligheder: 25 EUR

Depositum, lejligheder: 80 EUR

Ekstra skift af håndklæder: 5 EUR/pers.

Morgenmad: inkl. værelser - kan tilkøbes lejligheder

Aircondition og grill: kun i hovedhus / bed & breakfast

Vaskemaskine og opvaskemaskine: kun i lejlighederne

Vælg bolig
Lavsæson Mellemsæson Højsæson
800 DKK 800 DKK 800 DKK
950 DKK 950 DKK 950 DKK
1100 DKK 1100 DKK 1100 DKK
750 DKK 750 DKK 750 DKK
975 DKK 975 DKK 975 DKK
1150 DKK 1150 DKK 1150 DKK
1250 DKK 1250 DKK 1250 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af You Go
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

You Go ApS

Indehavere: Sofie & Flemming Andersen

CVR-nr 33247133